
Venstre liste 8
E-mail: [email protected]
Telefon: 9868 3057 / 2323 6260
Bopæl: Vilstedvej 30, Oudrup
9670 Løgstør
Personlig profil:
Jeg er 43 år, har siden 1995 været gift med Tina. Sammen har vi 3 drenge på 17, 15 og 12 år. Jeg er uddannet landmand fra Kongensgård og Hammerum landbrugsskoler (1990-1996) med praktikpladser i Vesthimmerland og på Struer/Lemvig egnen.
- Selvstændig landmand med mælkeproduktion fra år 2000
- Medlem af Oudrup Menighedsråd 1996 - 2016
- Medlem af Kommunalbestyrelsen i Vesthimmerland fra 2010
Politisk arbejder jeg for:
- mere liberalisme i Vesthimmerland - frihed og ansvar på enkeltmandsniveau giver motivation.
- en langsigtet økonomisk ansvarlighed - en nødvendighed for varig service. Jeg går ind for en lavere kommuneskat, men først og fremmest skal kommunen undlade årligt at optage nye lån. Igen at sænke skatten for lånte midler sikrer ikke kommunen økonomi.
- at Vesthimmerland Kommune skal være erhvervsvenlig - erhvervslivet skal sikre arbejdspladser til kommunens borgere. Erhvervsvenlighed er både hjælp til iværksætteri og hurtig sagsbehandling, reduktion/afskaffelse af gebyrer, samt i øvrigt et absolut minimum af bureaukrati.
- en værdig og rimelig socialpolitik - hjælp hvor evner og kræfter ikke rækker.
- Fokus på børnene - de er kommunens fremtid.
- Fokus på de ældste - de fortjener en god 3.alder.
Men på forskellige niveau skal der stille krav til alle. Uden krav bliver vi, som mennesker, passive.